Stor solcelleløsning til Granbohus

Kommunerne i Danmark spiller en stor rolle i forhold til den grønne omstilling, og de kan gøre en stor indsats for miljøet ved at implementere vedvarende energi fra solceller. Fredensborg Kommune er en af frontløberne inden for klima- og energiområdet. I 2012 besluttede kommunen at totalrenovere varmeanlægget i Granbohus. Det førte til en totalentreprise, hvor Vindby (nu EnergiLeg) stod for monteringen af et stort solcelleanlæg på hele 140 m2.

Granbohus er Fredensborg Kommunes ferie- og aflastningstilbud til hjemmeboende børn, unge og voksne med vidtgående fysisk- og/eller psykisk handicap. EnergiLeg har desuden også stået for flere varmepumpeprojekter på andre offentlige bygninger i Fredensborg Kommune.

Positiv signalværdi

Fredensborg Kommunes solcelleløsning på Granbohus sender ikke blot et grønt, positivt signal til omverden, den bidrager også direkte til at nedbringe kommunens CO2 udledning. Solceller er en af de vedvarende energikilder, som har stort potentiale:

"Hvis man laver en storstilet udbygning med solceller på kommunale bygninger, vil det faktisk være muligt at minimere behovet for udvidelse af det offentlige el-net, og der vil være en direkte gevinst for samfundsøkonomien"

Udviklingsdirektør i EnergiLeg Ole Jönsson

løsninger over hele landet

Solcelleløsningen er ikke den første af sin slags. EnergiLeg har på landsplan mere end 800 opsatte solceller og 30 opsatte varmepumper. Alle VE-anlæggene er monteret af EnergiLegs egne kvalificerede montører, som alle nøje er udvalgte, og som har gennemgået relevant træning i de specifikke løsninger, der tilbydes.

Mere om produktet

Indret uderum med alternative energihinder, som til sammen kan give et imponerende udtryk og en bæredygtig profil. Vi har brede kompetencer indenfor solenergi og  stort kendskab til unikke solcelleløsninger og montage.