Innovative communication creates fun and different experiences

SanseHjulet bringer flere sanser i spil ved både at aktivere lugte-, høre-, og følesansen. Når flere sanser bliver stimuleret, udvides oplevelsen og læringen bliver nemmere.

Det udnytter de i Guldborgsund Zoo & Botanisk have med deres SanseHjul, som de bruger til at formidle regnskovens forunderlige rige ved at stimulere de tre sanser.

“SanseHjulet er en sjov og anderledes måde at formidle historier og fortællinger på til både store og små. Udover historier og fortællinger, bliver de besøgende også udfordret fysisk, når de skal dreje på hjulets håndsving for at aktivere hjulets historier og dufte” – Belinda Pyndt Grunow, Faglig koordinator, Guldborgsund Zoo og Botanisk have.

Siden SanseHjulet blev installeret, har gæsterne blandt andet fået mulighed for at lytte til latterfuglen. Det er dyrepasseren selv, som har indtalt speaken.

SanseHjulets dna

Ligesom alle andre EnergiLeg-redskaber er SanseHjulet drevet af vedvarende energikilder. Det er de besøgende, der selv aktiverer hjulets indhold – når de drejer på håndsvinget laver de energi, som skaber strøm til at lyd- og duftindholdet bliver aktiveret.

“Det, der adskiller SanseHjulet fra vores øvrige redskaber er muligheden for at bringe endnu en sans i spil – lugtesansen. Det er med til at udvide oplevelsen af og forståelsen for de fænomener, som hjulet skal være med til at formidle. Derudover ved vi også, at det netop kan være en fordel at aktivere flere sanser, da vi mennesker opfatter og oplever omgivelserne på vidt forskellige måder” – Sofie Halkjær, direktør i EnergiLeg.

Det smarte ved SanseHjulet er, at det er nemt at udskifte både speak og duft, så gæsterne kan opleve nye spændende fænomener gennem sanserne næste gang de besøger stedet.

Mere om produktet

Al bevægelse og sanseoplevelse med kroppen stimulerer hjernen. Drej på hjulet og du får en oplevelse for lugte- og høre sansen. Ideel til formidling og til mennesker med særlige behov.